Måske lyder det indlysende for dig, at krop og sind hænger sammen.
Det var det ikke for mig.
Det var helt abstrakt.
Min krop var mest bare noget, der fulgte med.
Hvis nogen spurgte mig, hvad jeg kunne mærke eller føle i min krop, var jeg helt blank, og anede ikke hvad de mente.
Faktisk mærkede jeg nok noget, men jeg var ret sikker på, at det nok ikke var det rigtige.
At jeg ikke havde den rigtige uddannelse til at bruge de rigtige ord.
Eller at jeg var bange for at være ærlig af frygt for at blive gennemskuet.
Hvis du på det tidspunkt havde sagt til mig at der var en sammenhæng mellem krop og sind, havde jeg nok bare rullet med øjnene og tænkt, at der var vigtigere ting at fokusere på.
Det var hamrende radikalt for mig at ændre holdning.
At give slip på at der skal være evidens, og på tunge videnskabelige studier. At give slip på andre, der ikke tror det er muligt at rykke.
At give slip på google, eksperter og alt det andet.
Og i stedet for have tillid til min egen autoritet, og de ting, jeg selv mærker.
Jeg måtte mærke det på egen krop, før jeg kunne forstå det.
Mærke, hvordan at mine følelser var helt fysisk i min krop, og at det var kroppen, der kunne lære at rumme dem, og ikke mine tanker.
Mærke, hvordan at mine symptomer kom og gik i præcis sammenhæng med de følelsesmæssige ting, der foregik (på et helt andet plan end mine tanker).
Og at jeg kunne forandre de fysiske ting ved at arbejde med mine traumer.
Den sammenhæng har givet mig så meget ro.
Så meget tro på at det nok skal gå, trods alt.
Og det er det, jeg gerne vil dele med dig.
Du kan ændre på dine følelser.
Forvandle de ting, der sker i din krop.
Og stole på de signaler, du mærker.
Det hele hænger sammen på en fuldstændig fantastisk måde – og der er ikke nogen, der er mere ekspert i din krop, end du selv er.
Og hvis du ikke helt føler du er der endnu.. så er det eneste der måske mangler, at du selv kan mærke det og lidt øvelse i prakis.