Vi kickstarter denne her brevkasse, med et spørgsmål, som jeg får tit. Hvis du er garvet indenfor METAsundhed kender du måske allerede svaret – så kom gerne med nogle eksempler.
Har du set denne her graf før?
Den viser, hvordan en helbredelsesproces forløber i METAsundhed.
Når grafen går opad, er det stresssniveauet, der stiger, og når den går nedad er det stressniveauet, der falder. Med andre ord er det din krops udsving mellem sympatikus og parasympatikus, som er din krops to tilstande.
Ved punkt nummer 2 sker der noget, der sætter en stressreaktion i gang i din krop, og særligt i et bestemt organ.
Når du er stresset mærker du ikke noget
De fleste sygdomme kommer ikke når du er stresset, men når din krop endelig har tid til at regenere.
Det, der sker, når du løser problemet er, at din krop ENDELIG har tid og plads til at regenerere. Det kan være en konkret, praktisk løsning som for eksempel det med at huset bliver solgt, men det kan også være en indre løsning: for eksempel at du beslutter dig for bare at give det den tid, det skal have, i stedet for at stresse over det.
Når der er sket din løsning kan din krop slappe af, og få genopbygget og repareret det, der har været for meget på, mens du var stresset.
Det er her, du endelig kan mærke noget (nogle gange for meget), og hvor rigtig mange almindelige symptomer kommer: fx. smerter, feber, infektioner mv.
Og det er her, hvor der er plads til at dine symptomer.
Det er grunden til, at der er så mange, der er forvirrede over, hvorfor de har symptomer, når de ikke er stresset. “Hvorfor er jeg syg – jeg har det bedre end nogensinde før!?”. Nemlig!
Men hvis det er en naturlig proces, er der så noget at gøre ved det?
For nogle er det hjælp nok i sig selv at erkende, at det er en del at kroppens regenerationsproces, og at de i virkeligheden “bare” skal læne sig tilbage og give plads til at kroppen kan få lov til at regenerere.
Men der er også andre ting, du kan gøre for at få det bedre.
For selvom du har fået løst problemet på et praktisk plan, er det ikke ensbetydende med, at det er forløst. Jo mere, du forløser følelsen bag, jo mindre vil din krop have at skulle ryde op i, så det er en måde at speede processen op på.
Teorien er, at hvis vi forløser den oprindelige trigger og traume, der gør, at du har reageret følelsesmæssigt, så forsvinder symptomet væsentlig hurtigere.
En anden fordel ved at forløse det er, at du mindsker chancen for at gentage samme følelsesmæssige mønster igen.
Hvordan finder du så ud af hvad det følelsesmæssige tema var?
Så for at vende tilbage til spørgsmålet, som er at det er svært at finde ud af hvad det følelsesmæssige tema er, så er der nogle tricks.
Det primære er, at du skal lede efter, hvad der skete lige umiddelbart før du fik symptomet. Hvad løste du – enten på et praktisk eller mentalt plan?
