Sygdom er aldrig selvforskyldt.
Det her er vigtigt for mig. Så jeg håber, du vil læse med, for jeg har brug for en alvorssnak med dig om noget vigtigt, jeg er blevet mindet om. Jeg har skrevet det før, men det er blevet væk i mængden af nyhedsbreve og blogindlæg, og jeg vil gerne gøre det lidt dybere denne gang.
At jeg skriver, at der altid er en følelsesmæssig årsag til fysiske symptomer handler ALDRIG om, at det er fordi, det er din egen skyld, at du burde have gjort anderledes, at du ikke gør det godt nok.
Har du magt over om du er syg eller ej? Nej.
Har du magt over, hvorfor du blev syg? Nej.
Har du ansvaret for, at du er blevet syg? Heller ikke.
Der er ingen retfærdighed sygdom. Det er ikke guds straf eller skæbnens ironi. Der er ikke nogen mennesker, der fortjener sygdom. Og der er heller ikke nogen love i universet, der “tiltrækker” sygdom, karma eller whatever.
Det er simpelthen noget bullshit, hvis du bilder dig selv andet ind.
For det første: Det er superkomplekst
Der er årsager på forskellige niveauer, ligefra hvad du spiser, din søvn, dine gener, dit sociale udgangspunkt til dine følelser (tjek evt. det her indlæg om årsager).
Der er ting, vi ved noget om kan have en sammenhæng. Der er uendelig mange ting vi ikke ved nok om endnu. Der er også mange ting, vi godt ved, uden reelt at vælge at være bevidste om det. Bevidsthed der nemlig også et valg, der kræver et vist overskud, og en vis følelsesmæssig modenhed.
Og særligt det område der hedder følelser har været meganegligeret. Måske er det fordi det er svært at forske i. Måske er det svært at skaffe fondsmidler til undersøgelser, der ikke har en medicinalindustri i ryggen. Og vigtigst: hvis vi skulle tage det seriøst som samfund, skulle vi begynde at tænke sundhedsvelfærd meget mere radikalt, for eksempel have mere end 7 minutter hos lægen, støtte til terapi og alternativ behandling.
Det betyder, at langt de fleste aldrig har lært at håndtere følelser på en sund måde.
For det andet: Du bestemmer ikke selv dine følelser
Hvis du kommer til at tænke, at det så er din skyld, så er det fordi at du blander følelser sammen med vilje. At du tænker, at dine følelser er noget, du kan styre med vilje, og at en følelsesmæssig årsag betyder at det er dig, der har fejlet. Men sådan er det ikke. Dine følelser er ikke udtryk for din personlige vilje og rationelle valg, de er udtryk for dine gamle traumer. Det er derfor at dine følelser nogle gange (og måske desværre oftere end godt er) løber af med dig og har gang i alt muligt, uden at det er det, du vil (hvis du for eksempel kommer til at råbe af din familie, selvom du elsker dem, eller frygter højder, selvom du gerne vil bestige et bjerg).
Det er ikke din skyld – det skyldes ting, der er sket for dig. Der opstår også traumer i voksenalderen, men det er kun en brøkdel af de traumer, vi har.
Er det så dine forældres skyld? Heller ikke, de har også været underlagt traumer, der gør at de har handlet som det har gjort.
Hvis vi snakker om skyld, reducerer vi det til et spørgsmål om offer og skurk-logik. Det er noget drama at skulle rende rundt med, og det skal du ikke byde dig selv, særligt ikke som en eller anden ubevidst selvafstraffelsesstrategi.
Så hvad har du ansvar for
Det, du har ansvaret for, er hvordan du vælger at håndtere det at være syg.
Det er ikke et moralsk spørgsmål. Der er ikke rigtigt eller forkert. Det er et personligt spørgsmål.
Det er min personlige erfaring, at det at tage ansvar og tage magten for mit eget helbred har været en af de bedste beslutninger, jeg har taget. Ikke at det betyder, at jeg skal klare alting selv eller være bevidst om alting, men det er fantastisk at have den magt.
For at den magt kan være der på en sund måde kræver det en samtidig erkendelse af, at der er ting, der ligger uden for vores hænder. Så det er vigtigt ikke at bruge magten til at prøve at ville styre eller regere dit helbred (for det kommer til at skuffe dig), men i stedet træffe bevidste valg om hvordan du gerne vil forholde dig til din situation, men fuld accept af den som den er.
Det smukke er, at accepten er en stor del af helingen.
Men vi må også huske, at det at tage ansvar også er et privilegie, der kræver ressourcer. Der er derfor ikke andet at gøre end at tage det ansvar, du kan.
At arbejde med følelserne
Hvis du vælger at ville gøre noget ved det, så er det der, jeg kan hjælpe dig med den følelsemæssige side af sagen.
Det er det, jeg arbejder med fordi jeg ser, at det er et af de områder, hvor vi kan skabe den største forandring – både fysisk og følelsesmæssigt (se evt. denne her artikel om årsager) fordi vi arbejde med traumer, som er nogle af de faktorer, der tidligst har påvirket din krop, og dermed nogle af steder, hvor vi kan komme længst tilbage af årsagskæden.
Hvis du også gerne vil gøre andre ting for dig selv og din krop, for eksempel ændre din kost, så er det endnu bedre, så længe du holder fokus på livskvalitet, glæde, det, der betyder noget for dig og ikke glemmer dig selv i forsøget på at tage magten tilbage.
