I det her indlæg vil jeg fortælle mere om det følelsesmæssige tema bag ødemer set med METAsundhedsøjne.
Husk at denne artikel kun er vejledende og ikke skal erstatte sundhedsfaglig rådgivning – du kan læse mere om forbehold i dette indlæg om etisk formidling.
Det følelsesmæssige tema for ødemer
Ødemer er væskeophobninger, der skyldes en ubalance i nyrerne, som styrer væskemængden i kroppen. Vi kan have ødemer over det hele eller lokalt, for eksempel i benene.
Så hvorfor tilbageholder nyrerne vand? Nyrernes styring af væskebalancen er der for at hjælpe os med at sørge for at have nok væske i kroppen.
I metasundhed mener vi, at det skyldes, at væske hænger sammen med en urbiologisk følelse af tryghed. Den stammer tilbage fra vores tid som en- og småcellede organismer, der var i færd med at komme fra havet og ind på land, og som dermed udviklede en evne til at holde på vandet for at kunne overleve på landjorden.
Det kalder vi for en flygtningekonflikt, som kan tolkes bredt, men som er en grundlæggende følelse af ikke at være i rette element, det rigtige sted (og det kan være i bogstavelig forstand men også i overført betydning). Det kan også være en følelse af at være isoleret, være på en ørkenvandring eller tale for døve øren.
Når konflikten er i stressfasen, kommer der øget væsketryk i kroppen. Det kommer særligt til udtryk, hvis du har væskeophobninger. Er der andre væv, der er i regeneration (fordi der har været nogle løsninger), kan dette også være med til at forstærke symptomerne det pågældende sted.
Derfor kan du med fordel arbejde med dette følelsesmæssige tema, hvis du for eksempel har smerter, kraftige, komplekse eller kroniske symptomer, fordi det er så essentielt for hele din helingsproces.
Fasen ved symptomer omkring ødemer/ væskeophobninger
Ødemer/ væskeophobninger kommer når du har et aktivt følelsesmæssigt problem. Det kalder vi stressfasen, konfliktfasen eller den aktive fase. Det går fra punkt 2.-4. på nedenstående model.
Eksempler på følelsesmæssige konflikter bag ødemer
Det kan for eksempel være, at du bor et sted, hvor du virkelig ikke har det godt.
Det kan også være, at du har et arbejde, som slet ikke er det rigtige for dig.
Giver det mening for dig?
Jeg håber at temaer giver mening for dig.
Jeg vil meget gerne høre din historie om hvad der rammer dig, når du læser det her. Send mig en mail på hej@nadiazarling.dk
Det er en stor hjælp og virkelig fedt at få lov at dele jeres historier – for det er der andre måske kan mærke noget, der giver mening for dem. Så tak for det. <3
Få hjælp til at arbejde med det følelsesmæssige tema
Vil du gerne have hjælp til at arbejde med det følelsesmæssige tema, der kan hænge sammen med dine symptomer omkring ødemer (måske har du allerede nu en fornemmelse, hvad det er), så er der nogle muligheder her:
Book en afklarende samtale her, hvis du har brug for en gratis snak for at finde ud af om du gerne vil have min hjælp videre.
Du kan læse mere om sessioner og behandlingsforløb her.
Det kan også være at forløbet Heling Indefra er noget for dig. Her lærer du at finde og forløse dine egne følelsesmæssige temaer, det foregår online, og du kan starte når det passer dig.
Vil du gerne lære noget mere om METAsundhed, kan du bestille bogen Kroppen Giver Mening lige her.
Mange tak, og pas godt på dig selv.