I det her indlæg vil jeg fortælle mere om det følelsesmæssige tema bag tænderne set med METAsundhedsøjne.
Husk at denne artikel kun er vejledende og ikke skal erstatte sundhedsfaglig rådgivning – du kan læse mere om forbehold i dette indlæg om etisk formidling.
Det følelsesmæssige tema for tænderne
Det synes jeg jo er rigtig spændende, for jeg har haft rigtig mange problemer med mine egne tænder som barn.
Efter at være begyndt at arbejde med METAsundhed er de blevet mindre, men jeg har stadig nogle gange huller og den slags. Heldigvis har jeg en god tandlæge, som er åben overfor at snakke om det,
Så hvad handler de om følelsesmæssigt?
Der er igen noget med selvnedvurderinger i spil – ikke at føle dig god nok eller tvivle på dig selv.
Derudover handler tænder om at bearbejde en bid/ting (særligt kindtænderne), og om du kan bide fra dig – altså sige fra, når der er nogen, der siger noget forkert.
Fasen ved symptomer omkring tænderne
Symptomer omkring tænderne kommer når du har et aktivt følelsesmæssigt problem. Det kalder vi stressfasen, konfliktfasen eller den aktive fase. Det går fra punkt 2.-4. på nedenstående model.
Eksempler på følelsesmæssige konflikter bag tandproblemer
Det kunne for eksempel være at sige fra, når der er nogen, der siger et spydig kommentar til dit barn.
Og har du mange huller (ligesom jeg har haft), så kunne det godt tyde på at det er et rimeligt udbredt problem. Så gælder det virkelig om at blive bedre til at sige fra, når det er.
En af de ting, jeg selv har arbejdet rigtig meget med er at lære at sige fra på en ikke-for-dramatisk måde, når der er nogen, der siger noget, der ikke er i orden.
Mit problem har tit været, at jeg ikke har været særlig god til at finde på et godt svar hurtigt nok i situationen, og bagefter har jeg været bitter over det.
Så nu har jeg simpelthen øvet og øvet mig i at sige formuleringer som: “det vil jeg ikke have, du siger til mig.” Bom! Ikke aggressivt, hjemme på min egen banehalvdel uden at være anklagende, men alligevel helt klart at sige fra.
Øver mig stadig.
Nå ja, så arbejder vi også med, at tandknoglen handler om at tvivle på om du kan sige fra, og tandemaljen har et lidt andet tema, nemlig ikke at MÅTTE sige fra. Så når det er inden i knoglen handler det mere om hvad du selv tror, og når det er ude i emaljen handler det om at du er i en situation, hvor du ikke har tilladelse til det.
Tjek evt. Dorte Bredgaards bøger ud – hun er tandlæge og ved en hel masse om de følelsesmæssige betydninger for hver eneste tand.
Giver det mening for dig?
Jeg håber at temaer giver mening for dig.
Jeg vil meget gerne høre din historie om hvad der rammer dig, når du læser det her. Send mig en mail på hej@nadiazarling.dk
Det er en stor hjælp og virkelig fedt at få lov at dele jeres historier – for det er der andre måske kan mærke noget, der giver mening for dem. Så tak for det. <3
Få hjælp til at arbejde med det følelsesmæssige tema
Vil du gerne have hjælp til at arbejde med det følelsesmæssige tema, der kan hænge sammen med dine symptomer i tænderne (måske har du allerede nu en fornemmelse, hvad det er), så er der nogle muligheder her:
Book en afklarende samtale her, hvis du har brug for en gratis snak for at finde ud af om du gerne vil have min hjælp videre.
Du kan læse mere om sessioner og behandlingsforløb her.
Det kan også være at forløbet Heling Indefra er noget for dig. Her lærer du at finde og forløse dine egne følelsesmæssige temaer, det foregår online, og du kan starte når det passer dig.
Vil du gerne lære noget mere om METAsundhed, kan du bestille bogen Kroppen Giver Mening lige her.
Mange tak, og pas godt på dig selv.