I det her indlæg vil jeg fortælle mere om det følelsesmæssige tema bag udbrændthed eller kronisk træthed set med METAsundhedsøjne.
Husk at denne artikel kun er vejledende og ikke skal erstatte sundhedsfaglig rådgivning – du kan læse mere om forbehold i dette indlæg om etisk formidling.
Det følelsesmæssige tema
Udbrændthed, udmattelse og træthed er noget, som rigtig mange mennesker oplever, og der kan være forskellige årsager bag. I metasundhed skelner vi mellem forskellige typer af udbrændthed og træthed.
Er du udbrændt, hvor du har en følelse af at være helt tanketom og dødlignende træt, kan det skyldes, at der har været en stor “løsning”, og at du er i regeneration. I så fald er det bedst at give din krop mulighed for at hvile ud.
Er du i stedet udbrændt, hvor du er konstant træt men stadig fyldt med tankemylder, og hvor du skal tage dig sammen for at gøre det, du har lyst til, så oplever du det, vi kalder for binyretræthed.
Binyretræthed er en reel diagnose, men det er ikke alle, der har det i en grad, så det bliver diagnosticeret. Da rigtig mange danskere har binyretræthed i en eller anden grad, tror de fleste, at det er helt normalt. Binyrerne producerer forskellige hormoner, herunder kortisol, som skal hjælpe os med at håndtere længerevarende press og samtidig blive ved med at have energi. Ved binyretræthed er der en fastlåsning af produktionen af de forskellige hormoner. Det betyder, at den enten er for høj eller for lav, og ikke kan regulere sig selv.
Det giver en vedvarende trætheds- eller udmattelsesfølelse. En følelse af, at du skal tage dig sammen for at gøre det, du har lyst til.
Det kan derudover medføre et overforbrug af stimulanser, der skal hjælpe os med at holde os i gang og sørge for, at vi bliver ved med at have energi til at arbejde. Herunder store mængder kaffe, sukker, skærm og den slags, som vi kan bruge til at kompensere for den manglende energi.
I metasundhed ser vi følelsesmæssigt på det som om, at binyrerne står af, når vi for længe gør noget, som ikke er den rigtige beslutning, når vi går i den forkerte retning og ikke vælger det, der er sandt for os. Når det sker, stopper binyrerne lige så stille med at producere kortisol for at nedsætte vores energi, så vi stopper op og har tid til at finde tilbage til det, der er rigtigt for os.
For at genskabe energien skal du derfor stoppe op og øve dig i at følge det, du har lyst til, træffe beslutninger, der er rigtige for dig, følge det, der får dit hjerte til at synge, og arbejde med de traumer, der gør, at du ikke har været på rette spor.
Fasen ved symptomer omkring udbrændthed/kronisk træthed
Udbrændthed/kronisk træthed kommer, når du lige har løst et følelsesmæssigt problem. Det kalder vi regenerationsfasen og er fra punkt 4. til 8. på nedenstående model.
Eksempler på følelsesmæssige temaer bag udbrændthed/kronisk træthed
Jeg har alt for længe været i et arbejde jeg slet ikke havde lyst til at have.
Jeg har truffet den helt forkerte beslutning angående hvor vi skal bo, og nu er vi forgældet til langt over halsen.
Giver det mening for dig?
Jeg håber at temaer giver mening for dig.
Jeg vil meget gerne høre din historie om hvad der rammer dig, når du læser det her. Send mig en mail på hej@nadiazarling.dk
Det er en stor hjælp og virkelig fedt at få lov at dele jeres historier – for det er der andre måske kan mærke noget, der giver mening for dem. Så tak for det. <3
Få hjælp til at arbejde med det følelsesmæssige tema
Vil du gerne have hjælp til at arbejde med det følelsesmæssige tema, der kan hænge sammen med dine udbrændthed / kronisk træthed (måske har du allerede nu en fornemmelse, hvad det er), så er der nogle muligheder her:
Book en afklarende samtale her, hvis du har brug for en gratis snak for at finde ud af om du gerne vil have min hjælp videre.
Du kan læse mere om sessioner og behandlingsforløb her.
Det kan også være at forløbet Heling Indefra er noget for dig. Her lærer du at finde og forløse dine egne følelsesmæssige temaer, det foregår online, og du kan starte når det passer dig.
Vil du gerne lære noget mere om METAsundhed, kan du bestille bogen Kroppen Giver Mening lige her.
Mange tak, og pas godt på dig selv.